fbpx

Storytelling på sociale medier

Storytelling kan virke meget flyvsk. Det er noget, som du ved, at du gerne vil være bedre til, men samtidig aner du måske ikke, hvordan du skal komme i gang. Når du er færdig med dette blogindlæg, så lover jeg dig, at du er en del skridt tættere på at naile storytelling på sociale medier.

Lad os starte med at kigge på, hvad en god historie er:

  • Underholdende
  • Lærerig
  • Relaterbar: Den skal være relaterbar
  • Nem at huske

Storytelling handler i bund og grund og at fortælle en god historie – en god historie, som dit publikum husker, som de kan relatere sig til, som måske vækker nogle følelser hos dem. Det betyder, at alle de opslag, som I laver på sociale medier skal have rod i jeres historie.

Tips til storytelling

Jeg har samlet en håndfuld gode tips, som skal hjælpe dig igang med jeres historie.

Sats

Gør noget, som ikke er kedeligt. Sæt det på spidsen. 

Personlighed

Personlighed gør, at man huske dit brand. 

Originalitet

Dyrk din historie. Stå ved hvem du er. 

Kant 

Igen tilbage til personligheden og det at satse. Der må gerne være noget kant over din historie. Folk skal huske den. 

Anti poleret

Det er ikke nødvendigvis det polerede, som er godt. Det anti-polerede, det uperfekte rammer ind i hjertet. Og særligt i en tid, hvor der faktisk er stor fokus på det uperfekte: Den uperfekte krop på Instagram, det uperfekte liv på Instagram og den uperfekte job performance på LinkedIn. 

Vær din selv – ikke en anden

Lad vær med at kopi dine konkurrenter. Det er uoriginalt og det vinder du ikke på på den lange bane. 

Inspirer: Jeg har godt nok lige sagt, at du ikke skal kopiere fra andre. Men du må godt få inspiration fra andre f.eks. brug af medier, billeder eller stories – men implementer det i din storytelling, så det passer ind i din storytelling. 

Giv værdi

Jeg følger en fantastisk kvinde på LinkedIn, Nanna Sondrup, som slår sig på budskabet “Gi’ først”. Hvis du giver noget, hvis du skaber værdifuldt indhold, så får du også noget igen. 

Er vi ikke allesammen vilde med det indhold, hvor man virkelig får værdi? De der 10 tips til en bedre LinkedIn profil eller en DIY guide på Instagram med hvordan du laver snoede lys. 

At stå for noget

Et eksempel er virksomheden Elsk, som har branden sig på at være anti-black-friday. Det gør, at man huske virksomheden. 

Sammenhæng

Du skal være konsekvent for at skabe god storytelling. Der skal være en rød tråd i det indhold, som du poster, en rød tråd som støtter op omkring din storytelling. 

Lav en plan

Lav en plan og følg den: Lav en plan for dit indhold og vær konsekvent i forhold til at følge den

Afvig fra planen: Får du en god ide, så kør med den. 

Det rette medie: Sørg for at indholdet passer til platformen.

Hvordan rammer man hele ens målgruppe med sin storytelling?

Det kan man ikke, og det skal man sandsynligvis ikke (med mindre du har en meget smal målgruppe).

I stedet bør du inddele din målgruppe ind i mindre målgruppe, og så skal du målrette de enkelte målgrupper med.

Billede: Pexel

Line_Kohsel_1658-LILLE

Tak fordi du læste med!

Hej! Jeg hedder Line Kohsel, og jeg er en digital kommunikationsnørd med trang til kommunikation, der skaber salg og forretning.

Jeg hjælper virksomheder med at finde retning og værdi i deres digitale kommunikation, så de ikke spilder deres tid på kommunikationsindsatser, der ikke skaber forretning.