Et spørgsmål som jeg får fra stortset alle kunder: “Hvad med emojis, skal jeg bruge det?” – ofte efterfulgt af: “Er det ikke for useriøst at bruge emojis på LinkedIn?”.
Emojis er et nyttigt værktøj til at tilføje følelser til din kommunikation, og så hjælper emojis modtageren med at afkode budskabet. Jamen, de kan da bare læse mit budskab?
Jo jo, men husk nu at vi scroller 90 meter om dagen på sociale medier. Derfor søger vi vil altid at afkode et budskab hurtigst muligt, og det gør vi hurtigst via visuel kommunikation.
90 % af den information, vi lagrer i hjernen, er visuel, og vi afkoder visuelt indhold 60.000 gange hurtigere end tekst. Med andre ord: Visuelt content rammer din målgruppe lynhurtigt, og de opfatter dine budskaber markant hurtigere. Og husker det.
Kan du nu se, hvorfor emojis er så smart?
Hvor mange emojis skal jeg bruge?
Svaret på spørgsmålet er, at du skal bruge salt-testen. Lidt salt fremhæver smage og gør at maden, samlet set, smager bedre. Derimod hvis du bruger for meget salt, så bliver maden uspiselig. Det samme gælder med emojis. Hvis du bruger få emojis, så gør det dit budskab lettere at afkode. Hvis du derimod bruger for mange emojis, så kan det virke useriøst.
Ideer til hvordan du kan bruge emojis
- En-to i titlen kan virke godt – flere kan skabe forvirring og fremstå useriøst.
- Brug emoji’s til stikord/lister/bulletpoints som eksempelvis ✅ eller 👉
- Brug emoji’s som passer til de ord/budskab du skriver. Eksempelvis kan du bruge 📧 , hvis du beder folk om at sende en mail til X