fbpx

Hvad kan du skrive som kommentar?

Der er rigtig mange personer, som føler en stor berøringsangst ved at skrive indhold på LinkedIn – om det er indlæg eller kommentarer. De er bange for at skrive noget dumt, forkert eller er bare i tvivl om, hvad man kan skrive.

Derfor har jeg samlet lidt inspiration til, hvad du kan skrive som kommentar.

Ros

Folk elsker ros. Derfor er det altid et godt tip at rose indlægsholderen for det indhold, som han/hun har delt. Man kunne skrive ”Super relevant og inspirerende tip”.

Del et tip

Måske indlægget omhandler nogle gode råd, men du har flere at tilføje hertil. Del dit/dine tips i kommentarfeltet.

Personlig erfaring

En central del af LinkedIn er at dele erfaring med andre fra ens branche eller interesser. Del dine personlige erfaringer. Og her må du ikke tænke: ”Jamen, der er da sikker ikke nogen, som synes, at det er interessant/hjælpsomt”, fordi JO det er der.

Vidensdeling

Del din professionelle erfaring i kommentarfeltet. Måske du kender til emnet, eller har læst/hørt om andre perspektiver/løsninger inden for det, som der bliver skrevet om. En central del af LinkedIn er vidensdeling – folk er på platformen for at blive klogere, og derfor foregår meget af vidensdelingen også i kommentarsporene.

Tag relevante personer

Der er ofte personer, som søger efter relevante kompetencer. Det kunne være en grafiker, en ingeniør med speciale i bæredygtighed eller noget tredje. Tag personen i kommentar feltet og giv et kort forklaring af, hvorfor du tagger personen. Du tagger en person ved at skrive ”@” efterfulgt af navnet.

Gratis e-bog: 30 opslagsideer til LinkedIn